Styrketræning for kvinder: program, myter og realistiske resultater

15. august 2026 Tobias Riisgaard

Det korte overblik: Hvad får du ud af styrketræning som kvinde?

Styrketræning for kvinder handler ikke om lyserøde håndvægte og “toning-øvelser”, men om systematisk træning med modstand, som gør dig stærkere, sundere og mere robust. For de fleste giver 2-3 træningspas om ugen på 30-60 minutter mærkbar fremgang i styrke, energi og velvære efter få uger, og synlige kropsforandringer efter nogle måneder, hvis kost og søvn følger med.

I denne guide får du:

En enkel forklaring på, hvad styrketræning for kvinder egentlig er
En myte/fakta/handling-tabel, så du kan parkere de klassiske bekymringer
Et konkret 4-ugers begynderprogram, du kan starte på i morgen
En realistisk tidslinje for resultater
En mål-matrix, så du kan tilpasse træningen til fedttab, styrke, “toning” eller hverdagssundhed
Hjælp til valg mellem hjemmetræning og fitnesscenter
Korte råd om kost, protein, restitution og særlige hensyn 35+ og efter overgangsalder

Hvad er styrketræning for kvinder?

Styrketræning for kvinder er træning, hvor du udsætter musklerne for modstand med vægte, maskiner, elastikker eller kropsvægt, så de bliver stærkere over tid. Grundprincipperne er de samme som for mænd: hele kroppen skal arbejdes igennem med stigende belastning, så muskelmasse, knoglestyrke, styrke og hverdagsfunktion forbedres.

Det er ikke en særlig type “kvindeøvelser”. Det er de samme grundbevægelser, men tilpasset dit niveau, dine mål og din hverdag:

Basisøvelser som squat, dødløft-varianter, pres og rows, der træner flere led og store muskelgrupper på én gang.
Isolationsøvelser som biceps curls eller lateral raises, der kan supplere, men sjældent bør være hele programmet.
Progressiv overload (gradvis øgning af belastning eller gentagelser), så kroppen løbende udfordres og tilpasser sig.
Kort, men regelmæssig indsats: for de fleste 2-3 gange om ugen á 30-60 minutter.

Hvorfor er det særligt relevant for kvinder?

Du opbygger og bevarer muskelmasse, som gør det lettere at holde vægten stabil og giver mere fast krop.
Du styrker knoglerne, hvilket er ekstra vigtigt fra midt-30’erne og i og efter overgangsalderen.
Du forbedrer hverdagsfunktion: bære børn, handleposer, rejse dig, gå på trapper uden at blive smadret.
Du kan reducere risikoen for flere livsstilssygdomme og får ofte bedre energi, søvn og humør.

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at lave muskelstyrkende træning mindst 2 gange om ugen. Styrketræning er simpelthen et af de mest effektive “helbredstjek” du kan give din krop, uanset om du er 25 eller 55.

Myter om kvinder og styrketræning

Nej, du bliver ikke pludselig kæmpestor af at styrketræne 2-3 gange om ugen. De fleste myter om kvinder og styrketræning kommer fra billeder af elite-bodybuildere, filter-Instagram og misforståelser om hormoner, ikke fra almindelig træning i et fitnesscenter.

Her får du de klassiske myter samlet i en tabel med fakta og hvad du praktisk skal gøre.

Myte	Fakta	Hvad du skal gøre	Typisk fejl
“Jeg bliver for stor, hvis jeg løfter tungt.”	Store muskler kræver mange års hård træning, masser af mad og ofte meget høje træningsmængder. Kvinder har generelt lavere testosteron end mænd og bygger langsommere og sjældnere “kæmpe-muskler”.	Vælg vægte, hvor de sidste 2-3 gentagelser føles tydeligt tunge. Følg din progression i en notesbog eller app.	At vælge så let vægt, at du nemt kunne tage 20+ gentagelser, selvom der står 10-12 i programmet.
“Kvinder skal træne anderledes end mænd.”	De grundlæggende principper er de samme: hele kroppen, progressiv overload, god teknik, nok hvile. Forskellen ligger mere i erfaring, mål og livssituation end i køn.	Brug samme type basisøvelser som mænd, men tilpas belastning, frekvens og øvelsesvalg til dit niveau og eventuelle skavanker.	At jagte “kvindeprogrammer” med ligegyldige specialøvelser i stedet for at blive stærk i de basale.
“Maskiner er bedre og sikrere end frie vægte.”	Maskiner kan være et fint startsted, men frie vægte træner også balance, stabilitet og koordination, som du bruger i hverdagen.	Kombinér gerne: brug maskiner til at lære bevægelsen og frie vægte, når du er tryg. Begynd med simple varianter som goblet squat og håndvægts-row.	Kun at bruge maskiner og aldrig lære at løfte, skubbe og trække noget, der minder om hverdagsbevægelser.
“Styrketræning gør mig stiv, tung og langsom.”	Rigtigt udført styrketræning med fuldt bevægeudslag gør dig ofte mere mobil, stærkere og mere eksplosiv. “Stivhed” kommer typisk af for lidt opvarmning, for hurtigt tempo eller for ringe restitution.	Træn i kontrolleret tempo, med fuld bevægebane og suppler med lidt let mobilitet. Sov og spis nok.	At køre alt for hurtigt, delvis bevægebane og ingen pauser, så alt bare føles ubehageligt.
“Jeg skal lave tusind maveøvelser for en flad mave.”	Synlig mave handler primært om fedtprocent, ikke antal mavebøjninger. Styrketræning hjælper dig med at bevare/bygge muskelmasse, mens kost afgør fedttab.	Brug få, gode core-øvelser og fokusér resten af din energi på helkropsstyrke og et fornuftigt kalorieindtag.	At bruge halvdelen af træningstiden på mave og næsten ingen tid på ben, ryg og hofter.
“Let vægt og mange reps er bedst til toning.”	“Toning” er i praksis en kombination af lidt flere muskler og mindre fedt. Det kræver, at musklerne faktisk udfordres, ikke at vægten er ultralet.	Arbejd oftest i området 8-15 gentagelser med vægt, der er reel udfordring. Kombinér med fornuftig kost.	At stoppe længe før musklen er træt, fordi “det jo bare er for at tone”.
“Jeg bør ikke styrketræne under/efter graviditet eller i overgangsalderen.”	Styrketræning er ofte en fordel i de livsfaser, men kræver mere individuelle hensyn. Her er det vigtigt at tilpasse øvelser, belastning og bugtryk og evt. få faglig rådgivning.	Ved graviditet/efterfødsel eller vedvarende smerter: tal med læge eller fysioterapeut, der kender til kvindekrop og træning.	Enten at stoppe alt træning af frygt – eller at køre hårdt videre uden at justere.

4-ugers begynderprogram: sådan kommer du i gang

Den nemmeste måde at komme i gang er et simpelt helkropsprogram 2-3 gange om ugen med de samme øvelser. De første 4 uger handler mere om at lære bevægelserne og få en rytme end om at presse dig selv til det yderste.

Her får du en konkret plan, du kan følge i både fitnesscenter og hjemme (med få redskaber).

Grundprogrammet: helkrop 2-3 gange om ugen

Vælg 2-3 faste dage, fx mandag-onsdag-fredag eller tirsdag-torsdag. Hvert pas tager cirka 30-45 minutter.

Basisøvelser (helkrop)

Ben: squat-variant (fx goblet squat) eller benpres
Hofter/bagside lår: rumænsk dødløft med håndvægte eller hoftebøjet dødløft
Bryst/skuldre: brystpres med håndvægte eller maskine / armbøjninger
Ryg: en-arms håndvægt-row eller siddende kabel-row
Skuldre: skulderpres med håndvægte eller maskine
Core: planke-variant eller dead bug

Kan du lide strukturerede programmer, kan du supplere eller variere øvelserne med et mere detaljeret begynder-styrketræningsprogram til fitness.

Uge for uge: sådan gør du

Uge 1: Lær bevægelserne og find et udgangspunkt

Mål: Lære teknik og finde en belastning, der føles udfordrende, men kontrolleret.

Frekvens: 2 pas (evt. 3, hvis du har overskud).
Sæt og reps: 2 sæt af 10-12 gentagelser pr. øvelse.
Belastning: Vælg en vægt, hvor du kunne lave 2-3 gentagelser mere, når du stopper (altså ikke totalt til grænsen).
Pauser: Ca. 1,5-2 minutter mellem sæt på ben/overkrop, 30-45 sekunder for core.

Stop og juster hvis:

Du får skarp smerte (ikke bare muskeltræthed) i led eller ryg.
Du bliver svimmel, kvalm eller får ondt i hovedet undervejs.

I så fald skruer du ned for vægt, bevægebane eller kontakter fagperson, hvis det fortsætter.

Uge 2: Stabilitet og rytme

Mål: Kroppen vænner sig til bevægelserne, og du bygger en rutine.

Frekvens: 2-3 pas.
Sæt og reps: 2 sæt af 10-12 gentagelser. Hvis uge 1 føltes meget let, kan du gå til 3 sæt i én eller to øvelser.
Belastning: Hvis alle sæt føltes for lette i uge 1 (du kunne have taget 5+ ekstra reps), så øg vægten en lille smule.
Fokus: Samme øvelser hver gang. Tænk mere på kvalitet end kvantitet.

Uge 3: Første seriøse progression

Mål: Begynde at udfordre musklerne lidt mere og bygge styrke.

Frekvens: 3 pas, hvis din hverdag tillader det; ellers hold dig til 2 faste.
Sæt og reps: 3 sæt af 8-12 gentagelser pr. øvelse.
Belastning: Vælg en vægt, hvor du rammer 8-12 reps, og de sidste 2 gentagelser er seje, men teknikken stadig er ren.
Pauser: 2 minutter for ben og tunge øvelser, 1-1,5 minut for de lettere.

Et godt tommelfingerregler for intensitet er, at du efter et sæt føler, du kunne lave 1-3 ekstra reps, men ikke 6. Det svarer nogenlunde til moderat til hård anstrengelse.

Uge 4: Byg videre og forbered næste periode

Mål: Konsolidere vanen og sikre, at du ikke stagnerer fra starten.

Frekvens: 2-3 pas.
Sæt og reps: Fortsæt med 3 sæt af 8-12 gentagelser.
Progression: Hver gang du kan tage 12 kontrollerede gentagelser i alle 3 sæt i en øvelse, øger du vægten en smule næste gang (typisk 0,5-2 kg afhængigt af udstyr).
Justering: Hvis du er meget øm eller træt, så hold lidt længere pauser eller skru midlertidigt ned til 2 sæt.

Efter uge 4 er du klar til at fortsætte i samme spor eller gå over i et mere målrettet program, fx et program til muskelopbygning eller flere træningsdage.

Hvornår skal du holde pause eller skrue ned?

Det er normalt at være øm i musklerne de første uger, men hold øje med:

Vedvarende skarpe smerter i led, ryg eller knæ.
Søvnproblemer, usædvanligt humørsvingninger eller konstant træthed.
Manglende fremgang i mere end 4-6 uger, selvom du træner og sover OK.

Her kan det give mening at se på restitution, skrue kortvarigt ned for volumen eller søge hjælp til teknikken. Du kan også dykke dybere ned i grundprincipperne bag træningsmængde og intensitet via vores sektion om træningsprincipper for muskler.

Hvornår ser man resultater af styrketræning?

De fleste kvinder mærker forbedret styrke og kontrol i øvelserne efter 2-4 uger, hvis de styrketræner 2-3 gange ugentligt. Synlige kropsforandringer som fastere arme, numse og ændret tøjpasform kræver typisk 8-12 uger eller længere og afhænger meget af kost, søvn, stress og dit udgangspunkt.

Tidspunkt	Hvad du typisk mærker	Hvad du ikke skal forvente endnu
Efter 2 uger	Bedre teknik, mindre usikkerhed på øvelserne, lidt mere energi efter træning, måske ømhed på en “god” måde.	Store visuelle ændringer eller markant lavere kropsvægt.
Efter 4 uger	Du kan oftest løfte tungere end i uge 1, flere gentagelser med samme vægt, øvelser føles mere naturlige.	Kæmpe forskel i spejlet – ændringerne er ofte små og mest mærkbare i, hvordan tøjet sidder og hvordan kroppen føles.
Efter 8 uger	Tydeligt mere styrke i hverdagen (bære poser/børn, trapper). Arme, ben eller numse kan føles og se fastere ud.	“Færdig krop” – du er i gang med en proces, ikke i mål.
Efter 12 uger+	Mere muskelmasse og ofte mindre fedt, hvis kost og søvn spiller med. For nogle kan det betyde flere kilo fedttab og nogle kilo muskelopbygning, men variationen er stor.	Ens resultater for alle – genetik, alder, indsats, kost og stress betyder meget.

Hvis du især går efter vægttab, er det vigtigt at kombinere styrketræning med et moderat kalorieunderskud og tilstrækkeligt protein. Du kan læse mere om, hvordan protein spiller sammen med vægttab i vores guide om protein og vægttab.

Hvilken træning passer til dit mål?

Dit mål bør styre, hvordan du træner: Fedttab kræver noget andet fokus end maksimal styrke, og “toning” er i praksis en blanding af lidt muskelopbygning og lavere fedtprocent. Grundøvelserne er ofte de samme, men du justerer volumen, intensitet og kost.

Mål	Frekvens	Sæt & reps	Øvelsesvalg	Pauser	Kost-fokus
Fedttab	2-3 styrkepas/uge + evt. let motion (gang, cykel)	2-4 sæt, 8-15 reps	Helkrops-basisøvelser, så du bruger store muskelgrupper	1-2 min.	Let kalorieunderskud + 1,2-1,6 g protein/kg kropsvægt
Styrke	3 styrkepas/uge på sigt (2 som begynder)	3-5 sæt, 4-8 reps i de tungeste øvelser	Fokus på squat, dødløft-varianter, pres, rows	2-4 min. i tunge sæt	Omkring vedligehold i kalorier, nok kulhydrat og 1,4-1,8 g protein/kg
“Toning” / fastere krop	2-3 styrkepas/uge	2-4 sæt, 8-15 reps	Helkrop + evt. ekstra fokus på skuldre, numse, ryg	1-2 min.	Lille kalorieunderskud eller vedligehold + nok protein
Hverdagssundhed & energi	2 styrkepas/uge + daglig let bevægelse	2-3 sæt, 8-12 reps	Simple helkropsøvelser, der føles trygge	1-2 min.	Regelmæssige måltider, fornuftig mad og ikke for stort fokus på forbud

Vil du nørde mere med muskelopbygning, træningsvolumen og intensitet, kan du dykke videre ned i vores sektion om muskelopbygning og styrke eller læse et konkret program til muskelmasse.

Hvis du har svært ved at vælge mål (fx “jeg vil både tabe mig, blive stærkere og få mere energi”), kan du med fordel starte med at definere ét primært fokus de næste 8-12 uger. Her kan en guide til SMART-mål i træning være en hjælp.

Hjemmetræning eller fitnesscenter – hvad er bedst?

Det bedste sted at styrketræne er dér, hvor du faktisk får det gjort. Både hjemmetræning og fitnesscenter kan give rigtig gode resultater, hvis du har adgang til noget modstand (vægt) og følger et fornuftigt program.

Når hjemmetræning er smartest

Hjemmetræning passer især godt, hvis:

Du har begrænset tid og vil kunne træne på 30 minutter mellem andre gøremål.
Du ikke bryder dig om center-miljøet – i hvert fald til at starte med.
Du har en lille smule plads til et par redskaber.

Med ganske få ting kan du nå rigtig langt:

1-2 justerbare håndvægte
Et par elastikker
Evt. en simpel træningsbænk eller solid stol

Så kan du lave goblet squats, rumænsk dødløft, skulderpres, rows, hoftebøj, armbøjninger, triceps-øvelser og masser af core-træning uden at forlade stuen.

Når fitnesscenter giver mest mening

Fitnesscenter er ofte en fordel, hvis:

Du vil have adgang til mange vægte og maskiner uden at købe udstyr selv.
Du motiveres af at “skifte location” for at træne.
Du gerne vil kunne øge belastningen meget gradvist (små vægtskiver, flere maskinvarianter).

Et medlemskab giver typisk adgang til både frie vægte, maskiner og hold. Prisniveauet ligger ofte i intervallet 250-600 kr. om måneden afhængigt af kæde og faciliteter.

Er du usikker på, hvad du skal lave i centeret, kan du tage udgangspunkt i denne guides 4-ugers plan eller et mere detaljeret begynderprogram.

Hvordan vælger du?

Spørg dig selv:

Hvor realistisk er det, at jeg kommer ud af døren 2-3 gange om ugen?
Har jeg plads til et par håndvægte hjemme?
Hvor føler jeg mig mest tryg til at øve teknik (alene hjemme eller med andre omkring mig)?

Du kan også kombinere: træne 1-2 gange i center og supplere med 1 kort hjemmetræning, når ugen spidser til.

Kost, protein og restitution – det der afgør dine resultater

Du kan få mere ud af den samme træning ved at spise nok protein, sove nogenlunde og give kroppen pauser nok. Træningen er selve “signalet” til musklerne, men det er i pauserne og når du spiser, de tilpasser sig.

Protein – hvor meget og hvordan?

For de fleste, der styrketræner, er et dagligt indtag på cirka 1,2-1,6 g protein pr. kilo kropsvægt et fornuftigt mål. Vejer du 70 kg, svarer det til ca. 85-110 g protein om dagen.

Det lyder af meget, men kan deles op over dagen. Et enkelt, hverdagsagtigt eksempel:

Morgenmad: Skyr med mysli og lidt bær (20-25 g protein)
Frokost: Rugbrød med æg og makrel eller kyllingesalat (20-30 g protein)
Aftensmad: En håndflade kød/fisk/falafel + grønt og evt. fuldkorn (25-30 g protein)
Snack: En håndfuld nødder, et stykke ost eller en lille protein-snack (10-15 g protein)

Proteinpulver kan være en praktisk genvej, hvis du har svært ved at nå målet, men er ikke en nødvendighed. Vil du arbejde mere målrettet med din kost, kan du bruge en gratis kostplans-skabelon til at få struktur.

Kalorier, vægttab og muskelopbygning

Vil du tabe fedt, kræver det et moderat kalorieunderskud over tid. Styrketræning hjælper dig med at beholde musklerne, mens fedtet ryger.
Vil du primært bygge muskelmasse, er det ofte en fordel at ligge omkring vedligehold eller lidt i overskud og have styr på protein og træning. Her kan en mere detaljeret guide til kostplan til muskelopbygning være nyttig.

Restitution og søvn

Resultaterne kommer ikke kun, når du løfter – de kommer især, når du ikke løfter:

Sigte efter 7-9 timers søvn de fleste nætter, så godt du kan i din hverdag.
Læg mindst én hviledag mellem tunge styrkepas for samme muskelgruppe.
Lyt til kroppen: let træthed er normalt, men vedvarende udmattelse er et tegn på, at du bør skrue lidt ned.

Hvis du vil gå mere i dybden med, hvordan du restituerer klogt, kan du læse mere i vores kategori om restitution efter træning.

Kvinder 35+, overgangsalder og særlige hensyn

Jo ældre du bliver, desto vigtigere bliver styrketræning. Fra midt-30’erne begynder vi naturligt at miste muskelmasse og ofte også knoglestyrke, og i overgangsalderen går det typisk hurtigere – især hvis du ikke belaster kroppen.

Hvorfor styrketræning er ekstra vigtig 35+

Muskler: Du modvirker det aldersbetingede muskeltab og holder hverdagen lettere.
Knogler: Belastning fra styrketræning er noget af det mest effektive for at vedligeholde knoglestyrke.
Balance og faldforebyggelse: Stærke ben, hofter og core mindsker risikoen for fald og skader senere i livet.

Træningsprincipperne er stadig de samme: helkropsstyrke 2-3 gange om ugen, progressiv belastning og respekt for restitutionen.

Overgangsalder

I overgangsalderen kan mange opleve:

Svingende energi og søvn
Ændret fedtfordeling (mere fedt om maven)
Hedeture og andre gener

Her giver det mening at:

Holde træningen enkel og regelmæssig i stedet for meget voldsom.
Prioritere ben, hofter, ryg og overkrop med basisøvelser.
Acceptere, at fremskridt kan være langsommere i perioder med dårlig søvn og stress.

Hvis du har sygdomme, kraftige gener eller er i tvivl om, hvad der er forsvarligt for dig, så tal altid med læge eller fysioterapeut med erfaring i træning for kvinder.

Graviditet, efterfødsel og bækkenbund

Graviditet og efterfødsel er områder, hvor generelle guides aldrig kan erstatte individuel rådgivning. Overordnet gælder:

Er du vant til at træne før graviditet, kan du ofte fortsætte i en tilpasset form, især i starten.
Efter fødsel giver det mening at fokusere på bækkenbund, kernestabilitet og gradvis opbygning af belastning.
Ved smerter, lækage, følelse af “tyngde” i underlivet eller usikkerhed bør du søge en fagperson, fx en fysioterapeut med speciale i kvindekrop og bækkenbund.

Denne guide er ikke en genoptræningsplan, men en generel ramme. Ved graviditet, efterfødsel og skader er individuel vurdering altid det vigtigste.

Typiske fejl – og hvordan du retter dem

De fleste begynderfejl handler ikke om “forkerte øvelser”, men om for lidt belastning, for meget kompleksitet eller for dårlig restitution. Heldigvis er fejlene ret nemme at rette, når du ved, hvad du skal kigge efter.

Fejl	Justering	Hvad du bør mærke
Du træner med alt for let vægt	Vælg en vægt, hvor de sidste 2-3 gentagelser i sættet føles tydeligt tunge, men teknikken stadig er god.	Sidste reps er udfordrende, du puster lidt, men kan stadig kontrollere bevægelsen.
Du laver 100 øvelser pr. pas	Skær ned til 4-6 gode helkropsøvelser pr. træning og lav flere sæt i dem.	Træningen bliver kortere, mere fokuseret og lettere at overskue i en travl uge.
Du træner kun det, du kan se i spejlet	Sørg for at træne både for- og bagside: ryg, baglår, baller og bagdel af skuldrene.	Bedre kropsholdning, færre spændinger i nakke og skuldre, stærkere bagkæde.
Du har ingen plan for progression	Skriv, hvad du løfter hver gang, og øg enten vægt eller antal gentagelser lidt, når det føles for let.	Du kan se på papiret, at du bliver stærkere uge for uge – ikke kun gætte.
Du hviler aldrig (eller altid)	Planlæg 2-3 faste træningsdage og acceptér hviledage imellem. Ingen skyldfølelse for hvile.	Du møder oftere op med energi i stedet for at være helt flad.
Du går for hurtigt frem	Øg kun én ting ad gangen: enten vægt, sæt eller frekvens. Ikke det hele på én gang.	Mindre risiko for overbelastning, smerter og “nu gider jeg ikke mere”-følelsen.

Vil du forfine teknikken i de enkelte øvelser, kan du hente hjælp i vores samling af øvelsesguides. Hvis du vil nørde med forskellige set- og pausemetoder (myo-reps, rest-pause osv.) er det noget, du kan lege med senere – men det er ikke nødvendigt i starten.

Sådan kommer du videre herfra

Hvis du læser med her, har du allerede gjort det sværeste: besluttet dig for at tage styrketræning seriøst. Næste skridt er ikke flere YouTube-videoer, men at vælge en enkel plan og holde fast i den i mindst 4-8 uger.

Et realistisk næste træk kunne være:

Vælg 2-3 faste træningsdage de næste 4 uger.
Brug helkropsprogrammet ovenfor som din base (eller et mere detaljeret begynderprogram).
Sigt efter 1,2-1,6 g protein/kg kropsvægt på de fleste dage.
Sov så godt du kan og juster stille og roligt, hvis kroppen siger fra.

Styrketræning for kvinder er ikke en kur. Det er et værktøj til at have en stærkere, mere funktionel krop – også når kalenderen er fyldt, og livet er lidt kaotisk. Start enkelt, vær tålmodig, og lad resultaterne komme i det tempo, din krop kan følge med.

Hvad gør jeg, når jeg er færdig med 4-ugers begynderprogrammet?

Fortsæt i 4-8 ugers blokke med et klart fokus - enten øge styrke eller volumen. Øg vægten gradvist (ca. 2-5 % når du rammer øvre rep-range), tilføj et sæt eller ekstra øvelse for svage områder, og overvej at gå fra helkropspas til et overkrop/underkrop-split hvis du vil træne oftere. Test dine 1-3RM eller noter gentagelser på en vægt hver 4.-8. uge for at sikre fremgang.

Hvordan kombinerer jeg styrketræning med cardio uden at hæmme muskel- eller styrkeudvikling?

Prioritér styrketræningen (2-4 sessioner/uge) og læg kort, moderat cardio på separate dage eller efter styrkepasset hvis du kun har tid samme dag. Hold proteinindtaget højt (ca. 1,6-2,2 g/kg), undgå daglig lang, udmattende cardio hvis du vil bygge styrke, og sørg for nok restitution så du ikke stagnerer.

Hvordan måler jeg fremskridt udover tallet på vægten?

Følg styrketal i dine basisløft, mål omkreds på hofter/lår/arme, tag fremgangsbilleder hver 4.-8. uge og mærk efter hvordan tøjet sidder og hvordan energien er i hverdagen. Hold en simpel træningslog så du kan se øget vægt, flere gentagelser eller bedre teknik over tid.