Kondition og cardioRestitution efter træning

Træningszoner forklaret: Z1-Z5, puls og RPE – sådan bruger du dem klogt

Hurtigt overblik: Hvad får du ud af træningszoner?

Træningszoner (Z1-Z5) er intensitetsområder, der hjælper dig med at styre, hvor hårdt du træner i forhold til dit mål. Du kan bruge dem til at bygge kondition, restituere smart, blive hurtigere eller træne mere effektivt på kortere tid. Zonernes grænser kan beregnes ud fra puls, watt eller din egen oplevelse af anstrengelse (RPE), og de skal altid tilpasses dig – ikke omvendt.

Hvad er træningszoner egentlig?

Træningszoner er faste intervaller for træningsintensitet, som du bruger til at styre, hvor hårdt du arbejder i et pas. De kan sættes ud fra puls, watt eller fart/pace, men grundidéen er den samme: at matche belastningen med formålet med træningen.

Zonerne er et værktøj, ikke et mål i sig selv. De hjælper dig med at:

  • undgå at løbe for hårdt på rolige dage
  • træne hårdt nok på de dage, hvor det giver mening
  • fordele ugen fornuftigt mellem let, moderat og hård træning

I sundhedssprog taler man ofte om let, moderat og høj intensitet. I træningssprog deler man det typisk mere fint op i zoner (Z1-Z5). Groft sagt kan du ofte oversætte sådan her:

  • Let intensitet ≈ Z1 og den lavere del af Z2
  • Moderat intensitet ≈ høj Z2 til Z3
  • Høj intensitet ≈ Z4-Z5

Du kan bruge zoner, uanset om du løber, cykler, roer eller går på cardio-maskiner. Det afgørende er, at du ved, hvad zonerne betyder, og hvordan de er beregnet.

Hvad betyder Z1-Z5?

Z1-Z5 beskriver stigende træningsintensitet fra meget let restitution til meget hård intervaltræning. Jo højere zone, jo kortere kan du typisk holde belastningen. Hver zone har sit primære formål: restitution, base, tempo, tærskel og maksimal iltoptagelse (VO2max).

Nedenfor får du en samlet oversigt. Pulsintervallerne er vejledende og typisk angivet som procent af din maxpuls (HRmax), fordi det er den mest udbredte model. Zonernes oplevelse og taleevne er mindst lige så vigtig som tallene.

Zone Oplevelse (RPE 1-10) Taletest Typisk varighed Primært formål
Z1 – meget let 2-3 Du kan tale frit i hele sætninger 20-90 min (eller mere) Aktiv restitution, meget rolig bevægelse
Z2 – rolig udholdenhed 3-4 Du kan stadig føre en samtale uden at hive efter vejret 30-120+ min Aerob base, kondition, udholdenhed
Z3 – moderat/tempo 5-6 Du kan sige korte sætninger, men ikke snakke løs 20-60 min Tempo-udholdenhed, stabilt lidt hårdt tempo
Z4 – tærskel 7-8 Enkeltord eller korte svar; du er presset 3-20 min pr. interval Laktattærskel, fart tæt på konkurrencetempo
Z5 – meget hård / VO2max 9-10 Næsten ingen tale; fokus på vejrtrækning 30 sek – 5 min pr. interval VO2max, eksplosivitet, maksimal intensitet

Zone 1 – aktiv restitution

Z1 er helt rolig træning. Det føles nemt, og du kunne blive ved længe. Pulsen er lav, og du er langt fra at være forpustet.

  • Typisk puls (HRmax-model): cirka 50-60 % af maxpuls
  • Bruges til: restitutionspas, meget rolige gåture, let cykling
  • Typisk fejl: at komme for højt op og reelt ligge i Z2

Zone 2 – rolig udholdenhed

Z2 er den rolige, men stadig trænnende zone. Du kan holde den længe, og du kan tale i hele sætninger, men du mærker tydeligt, at du træner.

  • Typisk puls (HRmax-model): cirka 60-70 % af maxpuls
  • Bruges til: base-træning, længere ture, fedtforbrændende konditionstræning
  • Typisk fejl: at løbe for hurtigt, så du i virkeligheden ligger i Z3

Zone 3 – moderat / tempozone

Z3 er “komfortabelt hård”. Du kan holde tempoet i længere tid, men du ville ikke kalde det roligt. Snak bliver hakket.

  • Typisk puls (HRmax-model): cirka 70-80 % af maxpuls
  • Bruges til: tempo-træning, lidt hårdere kontinuerlige pas
  • Typisk fejl: at bruge for meget Z3, så hverken restitution eller hård træning bliver rigtig god

Zone 4 – tærskel

Z4 ligger omkring din laktattærskel – det punkt, hvor det begynder at brænde i benene, men hvor du stadig kan holde intensiteten i nogle minutter.

  • Typisk puls (HRmax-model): cirka 80-90 % af maxpuls
  • Bruges til: hårde tempo-intervaller, konkurrenceforberedelse
  • Typisk fejl: at prøve at løbe for lange intervaller i Z4 og brænde sammen halvvejs

Zone 5 – meget hård / VO2max

Z5 er helt oppe i den høje ende. Det er de korte, meget hårde intervaller, hvor du er klart forpustet.

  • Typisk puls (HRmax-model): cirka 90-100 % af maxpuls
  • Bruges til: korte intervaller for VO2max og topfart
  • Typisk fejl: at starte for hårdt, så du ikke kan gennemføre sættet

Hvordan finder du dine pulszoner?

Du finder dine pulszoner ved først at vælge metode. Den enkle model bygger kun på maxpuls, en bedre model bruger maxpuls og hvilepuls, og den mest præcise model tager udgangspunkt i din laktattærskel. Jo mere præcis du vil være, jo vigtigere er en individuel test frem for et rent aldersestimat.

Step 1: Kend din maxpuls (HRmax)

Maxpuls er det højeste antal slag pr. minut, dit hjerte kan slå under maksimal belastning. Mange starter med formelen:

  • 220 – alder = groft estimat af maxpuls

Det er kun et gennemsnit. Din reelle maxpuls kan let ligge cirka ±20 slag derfra. Derfor er zoner ud fra den formel et skøn, ikke en facitliste.

Vil du tættere på sandheden, kan du:

  • bruge de højeste pulstal, du har set i hårde træningspas eller løb
  • lave en kontrolleret maxpulstest med opvarmning og gradvis stigning (helst først, når du er vant til intens træning)

Step 2: Beslut hvor præcis du vil være

Her er en enkel “vælg metode”-oversigt:

Metode Hvad bruger du? Fordele Begrænsninger Passer til
HRmax-model Maxpuls (test eller estimat) Meget enkel, alle kan komme i gang Grov, afhænger meget af maxpulsen Begyndere, let-øvede
Karvonen (HRR) Maxpuls + hvilepuls Individuelt justeret, bedre præcision Kræver pålidelig hvilepuls Motionister, der vil styre træningen bedre
LTHR (tærskelpuls) Puls ved laktattærskel Meget træningsrelevant, god til zonestyring Kræver test, lidt mere arbejde Erfarne motionister og atleter

HRmax-zoner – den enkle model

Hvis du bruger HRmax direkte, kunne puls-zonerne typisk sættes nogenlunde sådan her:

  • Z1: 50-60 % af HRmax
  • Z2: 60-70 % af HRmax
  • Z3: 70-80 % af HRmax
  • Z4: 80-90 % af HRmax
  • Z5: 90-100 % af HRmax

Brug det som et startpunkt, og tjek altid mod samtaletest og RPE (mere om det om lidt).

Karvonen-formlen (pulsreserve / HRR)

Karvonen-modellen tager højde for både din maxpuls og din hvilepuls. Det giver ofte mere meningsfulde zoner, især hvis du har lav eller høj hvilepuls i forhold til gennemsnittet.

Sådan gør du:

  1. Mål din hvilepuls om morgenen, mens du stadig ligger i sengen, flere dage i træk. Tag gerne gennemsnittet.
  2. Beregn din pulsreserve (HRR):
    HRR = maxpuls – hvilepuls
  3. Beregn træningspuls i en given procent af HRR:
    Træningspuls = hvilepuls + (HRR × ønsket procent)

Eksempel: maxpuls 190, hvilepuls 60, og du vil finde midten af Z2 (65 %):

  • HRR = 190 – 60 = 130
  • Træningspuls ≈ 60 + (130 × 0,65) ≈ 60 + 84,5 ≈ 145 slag/min

Du kan så lave et interval for hver zone, fx Z2 som 60-70 % af HRR.

LTHR – tærskelpuls

LTHR (laktattærskel-puls) er den gennemsnitspuls, du kan holde cirka 30-60 minutter i hårdt, men stabilt tempo. Mange zonemodeller til seriøs udholdenhedstræning bygger på LTHR.

Fordelen er, at zonerne bliver tættere koblet til din aktuelle form. Ulempen er, at det kræver en test (se testsektionen længere nede), og at det er lidt mere avanceret at sætte op.

Hvis du ikke er vant til at presse dig hårdt, er det helt fint at starte med HRmax eller Karvonen og først senere skifte til LTHR.

Samtaletest og RPE: Når du ikke vil leve i tal

Hvis du ikke har et pulsur, eller du vil dobbelttjekke dine data, er samtaletest og RPE den hurtigste måde at vurdere intensitet på. Kan du tale i hele sætninger, ligger du typisk lavt til moderat; kan du kun få korte ord ud, er du oppe i de hårdere zoner.

RPE og Borg-skalaen i praksis

RPE (Rating of Perceived Exertion) er din egen vurdering af, hvor hårdt noget føles. Mange bruger en 1-10 eller en 6-20 skala (Borg-skalaen).

Som tommelfingerregel:

  • Let intensitet: RPE ca. 2-3 (Borg ca. 10-11)
  • Moderat intensitet: RPE ca. 4-6 (Borg ca. 12-13)
  • Høj intensitet: RPE ca. 7-8 (Borg ca. 14-16)

Du kan koble det direkte til zonerne:

  • Z1: RPE 2-3 – meget let
  • Z2: RPE 3-4 – roligt, men tydeligt træning
  • Z3: RPE 5-6 – moderat til lidt hårdt
  • Z4: RPE 7-8 – hårdt
  • Z5: RPE 9-10 – meget hårdt

Samtaletesten – hurtig hverdagskontrol

Samtaletesten er super simpel:

  • Kan du føre en samtale i hele sætninger? Du er typisk i Z1-Z2 (let til moderat).
  • Kan du kun sige korte sætninger? Du er typisk i Z3.
  • Er du nede på enkelte ord eller ja/nej? Du er typisk i Z4-Z5.

Brug gerne samtaletest og RPE som kontrol for dine pulszoner. Hvis uret siger Z2, men det føles som Z4, er det fornuftigt at stole på kroppen og justere.

Hvad gør de enkelte zoner ved kroppen?

Hver zone påvirker kroppen forskelligt: de lave zoner bygger restitution og aerob base, mens de høje zoner presser tærskel og VO2max. Den rigtige zone afhænger af, om du vil blive mere frisk, mere udholdende eller mere eksplosiv.

Zone Primære tilpasninger Bedst til Typiske pas
Z1 Øget blodgennemstrømning, restitution uden ekstra stress Aktiv restitution, meget rolige dage 20-40 min meget let løb/gang/cykling
Z2 Styrker aerob energiomsætning, flere mitokondrier, bedre fedtforbrænding Bygge konditions-base, væn kroppen til volumen 40-120 min rolig løb/cykling/romaskine
Z3 Forbedrer evnen til at holde lidt hårdt tempo, overgang mellem let og hårdt Tempo-udholdenhed, fx til længere konkurrencer 20-40 min sammenhængende eller 2×15 min i Z3
Z4 Hæver din laktattærskel, bedre evne til at arbejde hårdt uden at syre til PR-forsøg på 5-10 km løb, hårde cykelløb 4×5-8 min i Z4 med pauser
Z5 Forbedrer VO2max, højintens tolerance og topfart Korte, intense præstationer, spurter 6×1-3 min i Z5 med lange pauser

For mange motionister giver det mening, at størstedelen af tiden ligger i Z1-Z2, med mindre mængder Z3 og relativt få, velplacerede pas i Z4-Z5. Hvis du vil nørde mere i, hvordan zone 2 og intervaller kan bygges ind i en plan, kan du dykke ned i denne guide om udholdenhed og zone 2 træning.

Hvilken zone skal du vælge til dit mål?

Den rigtige zone afhænger af dit mål. Vil du restituere, skal du ligge lavt. Vil du bygge udholdenhed, arbejder du typisk i Z2. Vil du blive bedre til hårde indsatser, skal du op i Z4-Z5. Har du travlt, kan en kortere, mere intensiv træning give mening – hvis det passer til din samlede uge.

Mål Primære zoner Typiske pas Kommentar
Generel sundhed & mere energi Overvejende Z1-Z2 30-45 min rolig træning 3-4 gange om ugen Tilstrækkeligt for de fleste, gerne kombineret med styrketræning
Forbedre kondition (5-10 km løb, motionscykling) Base i Z2, et drys Z3-Z4 Lange ture i Z2, 1-2 intervalpas/uge Typisk fordeling: mest roligt, lidt hårdt
Vægttab med træning som støtte Meget Z2, lidt Z3-Z4 Længere, rolige pas + enkelte lidt hårde pas Kontinuitet og varighed vigtigere end max intensitet
Blive hurtigere (PR på 5 km, cykelløb) Z2-base, målrettet Z3-Z5 Basepas + 2 strukturerede intervalpas/uge Kræver planlægning og god restitution
Travl hverdag – minimal tid Kortere pas i Z3-Z5 20-30 min med opvarmning + intervaller Effektivt, men kræver særlig fokus på restitution og belastning

Hvis du kæmper specifikt med vægttab, giver det mening også at få styr på kosten. Her kan en guide til sund kostplan til vægttab og artiklen om typiske årsager til manglende vægttab hjælpe dig med at koble træning og mad.

Zone 2: Hvorfor taler alle om den?

Zone 2 er den rolige udholdenhedszone, hvor du kan arbejde længe uden at blive smadret. Den bruges ofte til at bygge aerob base, men skal være let nok til at kunne gentages mange gange og hård nok til at give reel træningseffekt.

Hvad kendetegner zone 2 træning?

  • Du kan tale i hele sætninger
  • Du er varm og arbejder, men du er ikke presset
  • Du kan tit holde intensiteten i 45-90+ minutter
  • Pulsen ligger et sted i den roligere ende af dine “trænnende” zoner

For mange vil 60-80 % af den samlede træningstid ligge i Z1-Z2, hvis målet er udholdenhed og stabil progression.

Hvornår er din zone 2 for let, passende eller for hård?

  • For let: Du keder dig, føler næsten ikke, du træner, og pulsen er kun lige over hvileniveau. Så er du nok i Z1.
  • Passende: Du føler, du træner, men kunne fortsætte længe. Du kan snakke, pulsen er stabil, og du er ikke udmattet bagefter.
  • For hård: Du kan kun sige korte sætninger, pulsen kryber op, og du har svært ved at holde samme tempo uden at presse dig. Så er du nok smuttet op i Z3.

Zone 2 er vigtig, men den er ikke en magisk genvej til alt. Hvis du vil være virkelig hurtig på korte distancer, skal der også Z3-Z5 ind i billedet. Og hvis du primært vil være sund og have energi, behøver du ikke nødvendigvis at optimere Z2 ned til sidste pulsslag.

Hvordan tester du zonerne i praksis?

Vil du have mere præcise pulszoner, er det en god idé at teste i stedet for kun at gætte ud fra alder. Den rigtige test afhænger af, om du primært vil styre efter puls (LTHR), watt (FTP) eller bare vil have et godt praktisk udgangspunkt.

LTHR-test (tærskelpuls) – god til pulsbaserede zoner

En udbredt felttest for LTHR er en hård, men kontrolleret 30-minutters indsats, hvor du holder et tempo, du lige præcis kan holde hele vejen.

Sådan gør du (løb eller cykling):

  1. Varm grundigt op i 10-15 minutter i Z1-Z2.
  2. Sæt et jævnt, hårdt tempo, du vurderer, du kan holde i 30 minutter.
  3. Start din pulsmåling, når du sætter tempoet.
  4. Efter 10 minutter trykker du “lap” eller noterer, og derefter tager du gennemsnitspulsen over de sidste 20 minutter.
  5. Den gennemsnitspuls er dit LTHR for den pågældende disciplin.

Ud fra LTHR kan du så sætte zoner som procenter af tærskelpulsen. Hvordan præcis afhænger af den model, du vælger, men pointen er: alle zoner forholder sig til din tærskel, ikke kun din maxpuls.

FTP-test – hvis du træner med watt på cykel

Træner du med watt på cykel, bruger man ofte en FTP-test (Functional Threshold Power). En klassisk variant er en 20-minutters all-out test på hometrainer eller jævn rute.

Grundidé:

  1. Varm op 10-20 minutter.
  2. Kør 20 minutter så hårdt og jævnt, du kan.
  3. Tag gennemsnitswatt for de 20 minutter og gang med cirka 0,95.
  4. Det tal er din estimerede FTP.

Herefter kan du sætte dine watt-zoner som procenter af FTP og eventuelt koble det med dine pulszoner.

Hvornår giver det mening at teste?

  • Når du har trænet regelmæssigt i noget tid og ikke er helt nybegynder
  • Når du har et konkret mål (fx løb eller cykelløb), hvor præcision hjælper
  • Når du oplever, at de nuværende zoner konsekvent føles for lette eller for hårde

Når pulsen ikke passer med zonen

Hvis pulsen ikke matcher din zone, er det ikke nødvendigvis uret, der tager fejl. Varme, træthed, søvn, sygdom og dehydrering kan flytte pulsen markant. Brug derfor altid puls sammen med RPE og dagens fornemmelse – især på lange eller hårde pas.

Typiske årsager til at pulsen ser “forkert” ud

  • Varme og dehydrering: Pulsen bliver gradvist højere ved samme tempo (pulsdrift).
  • Dårlig søvn eller stress: Højere hvilepuls og højere træningspuls end normalt.
  • Begyndende sygdom: Pulsen er usædvanlig høj ved let belastning, og RPE føles høj.
  • Manglende opvarmning: Pulsen halter bagefter, og du føler dig “tung” i starten.
  • Målefejl: Dårlig kontakt på pulsbælte, løst ur, kold hud osv.

Hvad gør du i praksis?

  • Stemmer puls og RPE nogenlunde? Fortsæt som planlagt.
  • Føles det hårdere end pulsen viser? Sænk måske tempoet lidt, og brug RPE som styring.
  • Er pulsen meget højere end normalt ved let tempo? Overvej at skære ned, lave roligt Z1-Z2 eller stoppe, hvis du også føler dig skidt.
  • Er uret tydeligt galt på den (spikes, 220 i puls pludseligt)? Tjek udstyr og målemetode før du ændrer zonerne.

Hvis du gentagne gange oplever mærkelig puls, selv i rolig hverdag og let træning, eller får symptomer som brystsmerter, voldsom åndenød eller svimmelhed, er næste skridt ikke at justere zoner, men at tale med en sundhedsfaglig person.

Hvordan bruger du zonerne i løb og cykling?

Du kan bruge pulszoner i både løb og cykling, men uret skal tolkes lidt forskelligt. Cykling egner sig ofte godt til watt og LTHR, mens løb ofte spiller fint sammen med puls, pace og samtaletest. Vigtigst er, at du vælger en styring, der passer til sporten og dit niveau.

Løb: puls, pace og fornemmelse

I løb er både puls og tempo (pace) brugbare. Et par simple tommelfingerregler:

  • Rolige ture (Z1-Z2): Styr efter puls + samtaletest. Du skal kunne snakke.
  • Tempo-pas (Z3): Styr efter en fart, du kan holde 20-40 minutter, plus en puls i din planlagte Z3.
  • Intervaller (Z4-Z5): Styr primært efter pace og RPE, fordi puls først når op mod slutningen af intervallet.

Vil du arbejde mere med tempo og intervaller, kan du hente inspiration i vores guides til tempo-intervaller, pyramide-intervaller og fartlek.

Har du brug for flere løbespecifikke råd, finder du dem i vores kategori om løb og gang.

Cykling: puls og watt

I cykling er pulsen ofte lidt lavere end i løb ved samme relative intensitet, og den reagerer ofte langsommere på temposkift. Hvis du har wattmåler:

  • Brug watt til at styre intensitet i intervaller
  • Brug puls og RPE til at kontrollere, om belastningen er realistisk på dagen

Træner du på motionscykel eller romaskine, kan du oversætte samme zonelogik. Se fx vores romaskine træningsprogram for konkrete pas på tre niveauer, og lær teknikken i dybden i guiden om korrekt brug af romaskine.

Har du brug for mere generel inspiration til konditionstræning, kan du også hoppe ind på kategorien kondition og cardio.

Typiske fejl og faldgruber med træningszoner

De mest almindelige fejl er at blande metoder, stole blindt på urets standardzoner, træne “rolig” zone 2 alt for hårdt og ignorere dagsformen. Hvis zonerne ikke føles rigtige, handler løsningen sjældent om at smide alt ud, men om at tjekke metode, inputdata og belastning først.

5 klassiske fejl

  1. Blind tillid til standardzoner på uret
    Uret gætter ofte maxpuls og tærskel og sætter zoner ud fra det. Brug det som et udgangspunkt, men ret det til, når du får bedre data.
  2. Zoneblanding
    Du beregner zoner efter én model og læser en artikel med en anden model – og sammenligner dem direkte. Husk: zoner er kun sammenlignelige, hvis modellen er den samme.
  3. For hård “zone 2”
    Det føles fedt at løbe lidt hurtigt, men hvis du ikke kan snakke, ligger du nok i Z3. Så ryger idéen om rolig base-træning.
  4. Kun hårde pas
    Du elsker at presse dig og ender i Z3-Z5 hver gang. Det holder sjældent i længden og øger risikoen for overbelastning og stagnation.
  5. Ignorerer søvn, stress og sygdom
    Hvis du er smadret fra arbejde eller småsyg, skal dagens plan måske justeres, også selv om zonerne på papiret ser fine ud.

Vil du have mere hjælp til at planlægge ugerne og undgå at køre dig selv i hegnet, kan du kigge på indhold under tagget periodisering og vores artikler om restitution efter træning og søvn og energi.

Hvornår skal du teste zonerne igen?

Du bør teste dine zoner igen, når din form ændrer sig tydeligt, når du skifter mål eller sport, eller når puls og oplevet belastning ikke længere stemmer overens. For de fleste motionister er et par gange om året rigeligt, mens meget målrettede atleter kan have brug for hyppigere justering.

Gode tidspunkter at opdatere zoner

  • Efter 2-3 måneders struktureret træning, hvis du kan mærke klar fremgang
  • Når du har haft en længere pause (fx sygdom, skade, ferie)
  • Når du skifter primær sport (fx fra løb til cykling)
  • Hvis dine rolige ture konsekvent føles for hårde eller for lette i forhold til planen

Du behøver ikke optimere zoner hver uge. Stabil træning i nogle få, nogenlunde rigtige zoner slår konstant nørkleri i næsten præcise tal – især hvis du samtidig følger en realistisk plan, sætter klare mål (se evt. vores guide om mål i træning) og lytter til din krop.

Praktisk næste skridt: Start simpelt

Hvis du vil i gang i dag, kan du gøre det sådan her:

  1. Find et realistisk bud på din maxpuls (220 minus alder eller det højeste, du har set på uret).
  2. Sæt groft fem zoner ud fra HRmax-modellen.
  3. Lav 1-2 rolige pas i Z2 denne uge og tjek, om du kan snakke undervejs.
  4. Tilføj ét pas med lidt højere intensitet (Z3-Z4), fx via tempo eller intervaller.
  5. Brug RPE og samtaletest til at justere zonerne stille og roligt over de næste uger.

Vil du senere skrue op for præcisionen, kan du arbejde mere systematisk med zone 2, intervaller og simple planer via artiklerne om zone 2 og kondition og vores forskellige guides til træningstracking og intervaller. Start roligt, hold det simpelt, og lad zonerne arbejde for dig – ikke omvendt.

Start med en realistisk HRmax-estimat (fx Tanaka-formlen: 208 - 0,7 x alder) som udgangspunkt. For mere præcision kan du lave en simpel felt-test: efter grundig opvarmning 3-5 min maksimalt løb eller cykelintervaller og noter højeste stabiliserede puls som din omtrentlige HRmax. Hvis du træner cykel eller tri, kan en 20-min FTP-test bruges til at beregne tærskelbaserede zoner; vil du være helt præcis, er en fysiologisk test i centeret bedst.
Brug regelmæssige performance-tests hver 6-12 uge, fx 20-min tidstagning for tærskel eller korte VO2max-lignende intervaller, og sammenlign puls/power/pace med dine forventede zoner. Juster zonerne hvis dine testresultater afviger markant eller hvis anstrengelsesoplevelsen (RPE) konsekvent føles for let eller for hårdt i en given zone.
Som tommelfingerregel: begyndere bør bruge størstedelen af tiden (70-90%) i Z1-Z2 for at bygge base, med 1 kort hardt pas om ugen. Let øvede kan sigte efter cirka 60-75% Z1-Z2, 15-25% Z3 og 10-15% Z4-Z5 fordelt over ugen. Husk at kvalitet frem for kvantitet gælder for hårde pas - 1-2 intense sessioner om ugen er ofte nok.
Planlæg de hårdeste styrke- og konditionspas på separate dage eller som separate sessioner med flere timers restitution imellem, så kvaliteten er høj i begge. Hvis de skal ligge samme dag, prioriter det vigtigste mål først - fx styrke før intervaller hvis muskelstyrke er fokus - og brug rolige Z1-Z2-sessioner som aktiv restitution på dage med tung styrke.

Sanne Damgaard

morgenfrisk træningsnørd med hang til hjemmetræning

Sanne Damgaard er morgenfrisk træningsnørd med en kæmpe kærlighed til hjemmetræning og korte, effektive pas, der faktisk kan klemmes ind i en travl hverdag. På freshfitness.dk deler hun simple træningsrutiner, nede-på-jorden kosttips og konkrete vanegreb, som hun selv har testet på stuegulvet, altanen og i løbeskoene langs vandet.

19 articles

“Jeg gider ikke træningsplaner, der kun fungerer på papiret – hvis du ikke kan lave dem på en helt almindelig tirsdag med nullermænd på gulvet og lavt blodsukker, så dur de ikke. Det fede er, at små, realistiske træningsvaner kan gøre en kæmpe forskel, hvis du bare får sat dem i gang én gang for alle.
— Sanne Damgaard